Butikken & Bageriet

Åbningstider

EFTERÅR 2018

Butik, bageri, restaurant & gård holder lukket frem til d. 1. dec.Ønsker du at købe varer fra butikken i perioden, så send en mail til kontakt@rabarbergaarden.dk.

Webshoppen er åben for bestilling af økologisk juleand samt køkkenskole kurser i februar 2019.

JUL 2018

  • 1. & 2. december kl. 10 - 17 JULEMARKEDET 'JUL PÅ RABARBERGAARDEN'

  • 8. & 9. december kl. 10 - 17 Julebutik

  • 15. & 16. december kl. 10 - 17 Julebutik

  • 22. & 23. december kl. 10 - 17 Julebutik

  • 27. - 30. december kl. 10 - 17 Julebutik & gode ting til nytår

Ved private selskaber vil der være undtagelser for åbningstiderne. Tjek gerne fanen 'restaurant & selskaber'.

Vores webbutik har åben alle dage, 24 timer i døgnet.

Har du større bestillinger til bageriet eller til catering kontakt os på kontakt@rabarbergaarden.dk

 
kanelsnurrer.jpg
 

Gårdens bageri

Brød & bagværk

Et godt brød man kan bryde med sine venner, familie og nyde til sin mad er i vores verden helt essentielt.

Vi bager få men gode brød.

Vi arbejder med surdej og koldhævningsprincipper, og bruger god tid til vores bagværk.

Det er enkle brød hvor det gode mel er værdsat. Vi bager med frisk mel malet af de gamle kornsorter som ølandshvede, Hallandshvede, emmer og rug.

Brødene kan være forskellige fra gang til gang du kommer. Det er vildgæren i luften, fugtigheden og temperaturen på Rabarbergaarden der bestemmer hvordan de arter sig.

Og så er der kagerne. De søde sager. Vi bager havretoppe og kanelsnurrer. Marengskys med geranium eller hybenrose.

Om sommeren bager vi alskens tærter og kager, og hver dag vil du finde forskellige søde og sprøde sager at nyde her eller tage med hjem.

Har du en fødselsdag eller venter flere gæster end du selv vil bage til, så kan du bestille brød og kager hos os.

 
IMG_5213.JPG
 

Bestilling

Du bestiller ved at sende en mail til kontakt@rabarbergaarden.dk senest 4 dage før du skal bruge bagværket.