LILLE CSA 2021 – Økologisk grøntsagskasse

1.625 DKK

DET FÅR DU:

LILLE CSA giver dig 1 kasse pr. uge med 5 forskellige enheder af grøntsager.

I alt 13 uger.

SÅDAN FÅR DU DIN KASSE:

Hvor: Du afhenter din kasse i butikken på Rabarbergaarden, Holløse Gade 21, 3210 Vejby.

Dag & tid: Du henter din kasse hver torsdag eller fredag ml. kl. 15-18.

Start: Første afhentning er fredag d. 4. juni 2021. Sidste afhentning er fredag d. 27. august 2021. (der tages forbehold for opstarts uge. Den kan blive rykket afhængig af vind og vejr. Der bliver så lagt uge(r) til i den anden ende).

Helligdage: Der kan varieres i afhentningsdage på helligdage.

Afmelding: Du kan ikke afmelde din kasse fra uge til uge og få prisen refunderet. Men du er meget velkommen til at give kassen til naboen, familien eller andre. De skal blot vide det navn CSA-andelen er købt i da de skal oplyse det når de afhenter om torsdagen.

OM RABARBERGAARDENS CSA

CSA er en forkortelse for Community Supported Agriculture. Oversat er det fællesskabsstøttet landbrug og er et direkte samarbejde mellem producenten og forbrugeren. Systemet stammer fra USA hvor det i årtier har været en fast og vigtig del af de de mindre landdistrikters fødevareforsyning. Det kom for alvor til Danmark for nogle år siden og eksisterer både på Samsø, Mariager, Egtved og i København og nu også i Gribskov.

Helt konkret foregår et fællesskabsstøttet landbrug således, at man som forbruger køber en andel af gårdens produktion forud for sæsonen.
CSA giver nemlig fordele både til producenten og til forbrugeren. Producenten garanteres en tryghed og fleksibilitet, mens forbrugeren garanteres råvarer der er lokale, nyhøstede, varierer alt efter sæsonens vind og vejr samt ikke er transporteret over lange afstande.

Der vil være to typer CSA

1. LILLE CSA: 5 enheder/forskellige slags grøntsager pr. uge i 13 uger. Pris kr. 1.625.-/sæson (svarer til kr. 125.-/uge). God for enlige eller par der ønsker at supplere deres egen køkkenhave.
2. STOR CSA: 7 enheder/forskellige slags grøntsager pr. uge i 13 uger. Pris: kr. 2.600.-/sæson (svarer til kr. 200.-/uge). God for par eller familier der gerne vil supplere køkkenhaven.

Hvordan får du din kasse?

 

Afhentningsdagen er fredag ml. kl. 15-18. Du afhenter i butikken på Rabarbergaarden, hvor din kasse vil stå klar med dit navn på.
Den første afhentningsdag bliver fredag d. 4. juni. Den sidste dag i sæsonen bliver fredag d. 27. august 2021.

Hvilke grøntsager kan du glæde dig til?

Her er de afgrøder vi har planlagt i haven i år:
Agurker, asiatiske salater, basilikum, bladbeder, bønner, chili, dild, fennikel, Hokkaido, hovedmål, grøn & rød grønkål, hestebønner, kartofler, koriander, kørvel, løvstikke, løg (gule, røde og skalotte), pastinak, persille, radiser, raddichio, ribs, rosenkål, russisk kål, røde og gule beder, ræddiker, salat (forskellige slags), solbær, spinat, spiselige blomster, squash, tallerkensmækker, timian, tomater.

Du kan ikke selv bestemmer hvad der kommer i din kasse fra gang til gang. Det vil være sæsonen, vind, vejr og vores dygtige gartnerteam der vil designe den ugentlige kasse så den er så alsidig, frisk og sæsonbestemt som mulig.

Hvad får du ellers med?

Vi vil gerne hjælpe dig på vej med at bruge grøntsager du måske ikke er fortrolige med, eller give ny inspiration til allerede kendte grøntsager. Derfor vil du hver torsdag få en mail med den aktuelle uges indhold samt en opskrift der kan inspirere i køkkenet.

Kan du afmelde din kasse?

I CSA princippet indgår man et samarbejde for hele perioden. Dvs. du ikke kan afmelde din kasse og få refunderet prisen for enkelt kasse eller resterende kasser. Men du kan give kassen videre til en anden. Måske dem der passer dit hus mens du er væk, naboen eller andre der godt kan bruge lokalt producerede økologiske grøntsager.

Hvor mange andele udbyder vi i år?

Vi vil gerne godt og sikkert fra start med dette nye initiativ, derfor udbyder vi i sommersæsonen 2020 10 stk. STORE CSA og 20 stk. LILLE CSA. Derfor bliver det første til mølle princippet. Vi lukker op for at kunne købe d. 1. dec. 2020 til sæsonen 2021. Du køber her igennem webbutikken. Det kunne være en god julegave at give.

 

Sådan køber du en andel af afgrøderne

Gå ind i webbutikken via linket i boksen her forneden. Beslut dig for om du vil have en STOR CSA eller en LILLE CSA. Du køber så din CSA og vi har dermed informationerne på dig så vi kan sikre at dit navn er på kassen hver uge. Du får en bekræftelse samt et velkomstbrev med afhentningsinformationer når din ordre er godkendt.

Vi glæder os til at dyrke grøntsager til dig og dine!

Derfor er CSA også en god idé……

Fællesskabsstøttet landbrug giver os som producenter muligheden for at dyrke flere forskellige afgrøder da vi ved at vi har solgt varerne på forhånd. Det giver DIG som forbruger adgang til mange flere slags grøntsager end du typisk kan finde i supermarkedet og du får en tættere tilknytning til hvor din mad kommer fra. Derudover skæres der et led fra i transporten, hvilket gør CSA til en mere bæredygtig og klimavenlig måde at handle på.

Når du køber en andel i sæsonens produktion giver du os mulighed for at skabe flere lokale arbejdspladser. Du er derved med til at styrke den lokale økonomi, gøre vores område mere attraktivt og dermed øge bosætningen i lokalområdet.

Ikke på lager


Kategori


Share