Sommer Grøntsagskasse (CSA)

1.600 DKK

Få økologiske friskhøstede grøntsager fra Rabarbergaarden hele sommeren

Nu kan du igen sikre dig friskhøstede økologiske grøntsager, hver uge hele sommeren. Alt er produceret på Rabarbergaarden, hvor de er dyrket i vores Market Garden af vores dygtige team af gartnere. I kassen vil der hver uge være mellem 5 – 8 forskellige slags grønt, krydderurter og nogle gange bær (hvis vind og vejr vil det).

Sådan foregår det:

  • Du betaler for 8 kasser på en gang. Du kan afhente 8 fredage i perioden fra d. 17. juni – d. 26. august (10 uger).
  • Du skal ikke tilmelde men afmelde de to uger du ikke vil afhente en kasse i perioden, måske der hvor du skal på sommerferie eller ikke e kommet i sommerhuset endnu. Det gør du ved at sende en mail til kontakt@rabarbergaarden.dk med dit navn og hvilken fredag du ikke vil hente.
  • Du er velkommen til at lade en nabo eller andre hente din kasse en fredag, de skal blot angive dit navn ved afhentning.

Det får du:

  • Hver af de 8 uger får du en kasse med 5 – 8 forskellige enheder af økologisk grønt og frugt
  • Et Rabarbergaards indkøbsnet produceret af økologisk bomuld
  • Hver uge får du sæsonbaseret afgrøder kun dyrket/avlet på Rabarbergaarden
  • Hver af de 8 uger får du en opskrift på mailen, med ide til en måltid baseret på en eller flere af enhederne
  • Ved at købe en CSA andel for sæsonen, er du direkte medvirkende til, at vi som landbrug kan skabe og vedholde lokale arbejdes- og uddannelsespladser i de grønne erhverv

Hvilken frugt og hvilket grønt?

Alt det du får i kassen er produceret her på Rabarbergaarden. Vi dyrker grønt og frugt der passer til jorden vi dyrker, klimaet og vejret vi lever under og sæsonen der gælder.

Derfor vil udvalget i din kasse være forskelliget og helt afhængigt af de dyrkningsforhold der råder i sæsonen. Men du vil finde nogle af disse elementer i dine kasser:

Røde radiser, hvide radiser, gulerødder, zittaurløg, rødløg, hvidløg, spinat, mizuna, russisk kål (salat), pluksalat, persille, dild, kartofler, courgette, majroe, ræddike, bladbede, fennikel, bladfennikel, jordbær, solbær, mirabelle, græskar m.fl.

Hvad er CSA?

Community Supported Agriculture er et fællesbaseret landbrug, hvor bonden og kunden i fællesskab sikrer friskproduceret økologiske grøntsager til forbrug. Det giver bonden en sikkerhed for afsætning og kunden en sikkerhed for friskhøstede, lokale råvarer, produceret med et minimalt klimaaftryk. CSA stammer fra USA hvor det har været en udbredt forsyningsmodel igennem årtier. I Danmark breder systemet sig ligeledes. Du finder blandt andet CSA i på Amager, på Samsø, på Sydfyn og i Midtjylland.

Pris for 8 uger

  • kr. 1.600,00

Tilmelding

  • Tilmelding registreres når købet er foretaget her i webbutikken
  • Tilmelding senest d. 1. april 2022
  • Obs! Der er et begrænset antal shares, så det er først til mølle!

Afhenting af kasse

  • Rabarbergaarden, Holløse Gade 21, 3210 Vejby
  • 8 Fredage ml. kl. 14 – 18 i perioden 17. juni – 26. august

Afbestillingspolitik

Afbestilling af en hel CSA sæson kan ske senest d. 1. juni og så vil hele beløbet blive refunderet. Afbestilles der efter d. 1. juni og inden d. 15. juni refunderes 50% af beløbet. Afbestilles der efter d. 15. juni refunderes der ikke noget beløb.

Afbestilling kan kun ske til mail til: kontakt@rabarbergaarden.dk med kopi af kvittering for bestilling.

På lager



Share