STOR CSA – ØKOLOGISK GRØNTSAGSKASSE

3.120 DKK

DET FÅR DU:

STOR CSA giver dig 1 kasse pr. uge med 8-10 forskellige enheder af grøntsager.

I alt 16 uger.

SÅDAN FÅR DU DIN KASSE:

Hvor: Du afhenter din kasse i butikken på Rabarbergaarden, Holløse Gade 21, 3210 Vejby.

Dag & tid: Du henter din kasse hver torsdag ml. kl. 15-18.

Start: Første afhentning er torsdag d. 14. maj 2020. Sidste afhentning er fredag d. 28. august 2020. (der tages forbehold for opstarts uge. Den kan blive rykket afhængig af vind og vejr. Der bliver så lagt uge(r) til i den anden ende)

Helligdage: I uge 21 afhentes der onsdag d. 20. maj.

Afmelding: Du kan ikke afmelde din kasse fra uge til uge og få prisen refunderet. Men du er meget velkommen til at give kassen til naboen, familien eller andre. De skal blot vide det navn CSA-andelen er købt i da de skal oplyse det når de afhenter om torsdagen.

OM RABARBERGAARDENS CSA

CSA er en forkortelse for Community Supported Agriculture. Oversat er det fællesskabsstøttet landbrug og er et direkte samarbejde mellem producenten og forbrugeren. Systemet stammer fra USA hvor det i årtier har været en fast og vigtig del af de de mindre landdistrikters fødevareforsyning. Det kom for alvor til Danmark for nogle år siden og eksisterer både på Samsø, Mariager, Egtved og i København og nu også i Gribskov.

Helt konkret foregår et fællesskabsstøttet landbrug således, at man som forbruger køber en andel af gårdens produktion forud for sæsonen.
På Rabarbergaarden ønsker vi at afprøve CSA sammen med jer over 16 uger i sommersæsonen (uge 20-35).
CSA giver nemlig fordele både til producenten og til forbrugeren. Producenten garanteres en tryghed og fleksibilitet, mens forbrugeren garanteres råvarer der er lokale, nyhøstede, varierer alt efter sæsonens vind og vejr samt ikke er transporteret over lange afstande.

Der vil være to typer CSA

1. LILLE CSA: 6 enheder/forskellige slags grøntsager pr. uge i 16 uger. Pris kr. 2.000.-/sæson (svarer til kr. 125.-/uge). God for enlige eller par der ønsker at supplere deres egen køkkenhave.
2. STOR CSA: 10 enheder/forskellige slags grøntsager pr. uge i 16 uger. Pris: kr. 3.120.-/sæson (svarer til kr. 195.-/uge). God for par eller familier der gerne vil supplere evt. køkkenhaven.

Hvordan får du din kasse?

Afhentningsdagen bliver torsdag ml. kl. 15-18. Du afhenter i butikken på Rabarbergaarden, hvor din kasse vil stå klar med dit navn på.
Den første afhentningsdag bliver torsdag d. 14. maj 2020. Den sidste dag i sæsonen bliver torsdag d. 27. august 2020.

Hvilke grøntsager kan du glæde dig til?

Her er de afgrøder vi har planlagt i haven i år:
Agurker, asiatiske salater, basilikum, bladbeder, bønner, chili, dild, fennikel, Hokkaido, hovedmål, grøn & rød grønkål, hestebønner, kartofler, koriander, kørvel, løvstikke, løg (gule, røde og skalotte), pastinak, persille, radiser, raddichio, ribs, rosenkål, russisk kål, røde og gule beder, ræddiker, salat (forskellige slags), solbær, spinat, spiselige blomster, squash, tallerkensmækker, timian, tomater.

Du kan ikke selv bestemmer hvad der kommer i din kasse fra gang til gang. Det vil være sæsonen, vind, vejr og vores dygtige gartnerteam der vil designe den ugentlige kasse så den er så alsidig, frisk og sæsonbestemt som mulig.
Hver onsdag lægger vi et billede op af ugens aktuelle kasse.

Hvad får du ellers med?

Vi vil gerne hjælpe dig på vej med at bruge grøntsager du måske ikke er fortrolige med, eller give ny inspiration til allerede kendte grøntsager. Derfor vil der hver uge være vedlagt 1-3 opskrifter der passer til ugens indhold i kassen.

Kan du afmelde din kasse?

I CSA princippet indgår man et samarbejde for hele perioden. Dvs. du ikke kan afmelde din kasse og få refunderet prisen for enkelt kasse eller resterende kasser. Men du kan give kassen videre til en anden. Måske dem der passer dit hus mens du er væk, naboen eller andre der godt kan bruge lokalt producerede økologiske grøntsager.

Hvor mange andele udbyder vi i år?

Vi vil gerne godt og sikkert fra start med dette nye initiativ, derfor udbyder vi i sommersæsonen 2020 10 stk. STORE CSA og 10 stk. LILLE CSA. Derfor bliver det første til mølle princippet. Vi lukker op for at kunne købe d. 12. marts igennem webbutikken.

Hvis sommersæsonen går godt vil vi udbyde efterårs/vintersæsonen (uge 36-51) med ligeledes 10 stk. STORE CSA og 10 stk. LILLE CSA. Vi åbner for efterår/vinter CSA i juni.

Sådan køber du en andel af afgrøderne

Gå ind i webbutikken via linket i boksen her forneden. Beslut dig for om du vil have en STOR CSA eller en LILLE CSA. Du køber så din CSA og vi har dermed informationerne på dig så vi kan sikre at dit navn er på kassen hver uge. Du får en bekræftelse samt et velkomstbrev med afhentningsinformationer når din ordre er godkendt.

Vi glæder os til at dyrke grøntsager til dig og dine!

Derfor er CSA også en god idé……

Fællesskabsstøttet landbrug giver os som producenter muligheden for at dyrke flere forskellige afgrøder da vi ved at vi har solgt varerne på forhånd. Det giver DIG som forbruger adgang til mange flere slags grøntsager end du typisk kan finde i supermarkedet og du får en tættere tilknytning til hvor din mad kommer fra. Derudover skæres der et led fra i transporten, hvilket gør CSA til en mere bæredygtig og klimavenlig måde at handle på.

Når du køber en andel i sæsonens produktion giver du os mulighed for at skabe flere lokale arbejdspladser. Du er derved med til at styrke den lokale økonomi, gøre vores område mere attraktivt og dermed øge bosætningen i lokalområdet.

Ikke på lager


Kategori


Share