Haven Kort & Godt: Sensommerhaven – d. 10. juni kl. 10-12
Med udgangspunkt i den økologiske have gennemgår vi på Haven Kort & Godt Sensommerhaven det du skal så direkte i haven samt udplantninger så du er sikker på at have både grøntsager (kål, løg, porrer m.m.) i sensommeren og efteråret. Vi gennemgår især kålen og de gode kål typer der kan stå helt frem til næste forår.
Du får god råd til frø, samt hvordan du skal gøde dine grøntsager, hvad enten det er i en stor eller lille have, i krukker eller plantekasser. Det hele bliver vist med eksempler fra Rabarbergaardens egen have.
Det er muligt at købe frø, haveredskaber og andre gode sager i Den Lille Planteskole på Rabarbergaarden.
Kurset er ment som et kort, effektivt og brugbart kursus, hvor du bliver klædt på til at gå direkte hjem i din egen have.
Det får du
- Teoretisk introduktion til det at dyrke have og mad
- Introduktion til de “De 3 vigtigste haveredskaber” ifølge Rabarbergaarden
- Praktisk introduktion til såning og udplantning.
- Det du selv ompotter og forspirer på kurset får du med hjem (ca. 3-6 planter)
- Vand igennem hele workshoppen
Dato:
Lørdag d. 10. juni 2023
Tid:
Kl. 10 – 12
Pris:
Kr. 295.-/pers.
Sted:
Den Lille Planteskole, Rabarbergaarden, Holløse Gade 21, 3210 Vejby
Ikke på lager