Hvad end sommeren byder på sol, regn eller lige mængder af begge dele, så er sommermiddage på Gaarden altid noget helt særligt.
At sidde helt tæt på den jord der har fostret de ny høstede friske grøntsager er noget helt særligt. Kokkene og tjenerne formidler jordforbindelsen gennem det gode madhåndværk og omsorgsfuldt værtsskab.
Når vejret er godt sidder du helt ude, er der lidt køligt er det i Orangeriet og bider sommervejret så luner du dig inde i restauranten i den allerførste del af gården der er fra 1875.
Der er sommermiddag onsdag - lørdag fra kl. 17.30 - 22.30 sidste seating er kl. 21. Book bord her på siden så er du sikker på en plads til din sommermiddag.
Vi glæder os til at se dig!
Sommermiddag på Gaarden
G A A R D E N
Hele sommeren giver vi dig mulighed for at klæder dit besøg på Frederiksborg Slot og slotspark på med en god frokost, en kold drink eller god kop kaffe og lidt sødt.
Museet er fuld af gode oplevelser, hvor du både kan komme helt ind i Grevinde Danners liv, komme med ind i Rasmus Myrups naturunivers, men også gå ombord i den nationalhistoriske portrætsamling.
Når du er fyldt op med kunst og billedkunst kan du få en bid madkultur i restauranten. Her får du mulighed for at tage en bid af Nordsjælland. Alle vores frokostretter er baseret på lokale og økologiske råvarer, tilvirket med stor omhu og omhyggelighed.
Du kan også blot nyde en kold drink i solen eller en god kop kaffe i skyggen.
Vi server frokost hverdag kl. 11.30 - 17, med sidste seatring kl. 15.30. Vil du være sikker på plads til frokost så book et bord her på hjemmesiden.
Vil du nyde en kold drink eller en kop kaffe behøver du ikke booke bord.
Vi glæder os til at se dig til en dejlig sommer på Slottet.
Sommer på Slottet
S L O T T E T
GAARDEN
Stedet tæller når man skal tænke nyt, udvikle ideer til brugbare handlinger, sætte strategien på formel, samle sit team og ledelsesgruppe eller have bestyrelsen ud af de vante rammer.
Naturen er en stærk bidragsyder til en en mødedag hvor jordforbindelse, højt til himlen og fordybelse er en vigtig faktor for jeres opgave og den natur finder du lige her i Det Grønne Mødelokale på Rabarbergaarden.
Med plads fra 8 - 20 personer kan du vælge mellem fire møderum:
Pejserummet, Værkstedet, Marken og Køkkenet.
Hvert rum giver mulighed for hver sin aktivitet, der kan være arrangeret af dig og jer selv eller tilrettelagt af os.
Læs mere om de fire møderum og mulighederne i Det Grønne Mødelokale her på siden.
På Rabarbergaarden kommer du altid med naturen til bords - også når du holder møde.
Book Det Grønne Mødelokale
Økologisk høstmarked 6. & 7/9
G A A R D E N
Over det ganske land fejres det når høsten er i hus. Græskar, rodfrugter, løg, korn og alle de frø der skal blive til næste års afgrøder er samlet og stuvet sikkert væk så det kan brødføde os og jer indtil næste forår.
Kom og vær med lør. d. 6. & søn. d. 7. sept. kl. 10 - 15. Køb et Høstmarkedsklippekort og lær at binde kranse af naturens milde gaver, lav frø-bomber og insekthoteller til at tage med hjem. Spil naturbingo og kom med helt ind bag markens mysterier og hemmeligheder sammen med gartnerne.
Vær med til eftermiddagsfodring af gårdens dyr og find ud af hvorfor grisen er et helt særligt og magisk dyr.
Der vil være høstfrokost i restauranten, som du kan booke bord til og til den lette sult kan stilles med høstsuppe og urtefladbrød på gårdspladsen.
Sæt kryds i kalenderen allerede nu.
Skal vi holde din fest
Gaarden og Slottet har lagt rammer, mad og stemning til mange af vores gæsters begivenheder og mærkedage. Konfirmationer, runde fødselsdage, små bryllupper, bestyrelsesmiddage og andre særlige dage der skal fejres.
I 2025 er der stadig ledige datoer til dit selskab. Vi tager også bookninger ind til konfirmationer og fester i 2026.
Skriv til os på gaarden@rabarbergaarden.dk eller slottet@rabarbergaarden.dk med dit ønske og din dato, så starter vi der.